Leitz Pinot Noir Rothenberg Spitzenwein 2010
Denne rødvin fra Rheingau er lavet i et unikt samarbejde mellem Weingut Johannes Leitz og Friedrich Becker. Vinen gærer hos Leitz på store træfade, men den sendes så til Beckers vineri i Pfalz, og ligger 21 måneder på en blanding af franske og tyske barriques, hvorefter den tappes, ganske ufiltreret. Selve marken, Rothenberg, ligger lige nord for Geisenheim og er vendt mod syd.
Farve: Skarlagensrød.
Duft: Duften gemmer skovjordbær, kirsebær, sort te og stødte mynteblade.
Smagsnoter: Stor, voluminøs vin med både kirsebærfrugt og fad-prægede aromaer som tobak og læder.