Seks forskellige portvine fra Feuerheerd´s
Nu har du en fantastisk mulighed for at gå på opdagelse i seks lækre portvine! Til denne smagekasse har vi udvalgt nogle helt særlige portvinsfavoritter - og nu kan du finde din egen favorit og smage forskellighederne heriblandt. Portvinskassen er en perfekt mulighed for at fordybe sig i portvinsuniverset, ovenikøbet til en meget fordelagtig pris. Alle portvine kommer fra det legendariske portvinshus, Feuerheerd's som blev etableret tilbage i 1815 af den tyske forretningsmand Dietrich Matthias Feuerheerd. Han søgte kun den bedste kvalitet og rejste meget rundt i Douro-dalen, hvor han brugte al sin tid på at udvælge og opkøbe de bedste fade med portvin som han lagrede i dybe kældre i portvinsbyen Villa Nova de Gaia.
Med over 200 års historie bag sig har Feuerheerd's etableret sig som et verdenskendt portvinsmærke over alt i verden. I 2006 blev Feuerheerd's en del af Sogevinus Fine Wines, men er heldigvis nu igen et familieejet portvinshus ejet af Barão de Villar-Vinhos, som ejes af den kendte portvinsfamilie Van Zeller. Familien har stamtræ tilbage til 1300-tallet, og i det 17. århundrede flygtede familien til Portugal pga. religionskrigene i Nordeuropa, hvor familien blev hurtigt toneangivende i portvinshandelen.
Siden da har 14 generationer viet deres liv til Portvin. Visionen er at tilbyde de traditionsrige portvinstyper af høj kvalitet. Man gør en stor dyd ud af at lagre især gamle Colheitaer, der efter årtier med perfekt lagring viser stor kvalitet til rimelige priser. Man er også i gang med en ny serie af økologiske portvine. Familien Van Zeller er også tidligere ejere af verdensberømte Quinta do Noval, hvor den nuværende winemaker og medejer Alvaro Van Zeller er oplært og startede sin karriere. Feuerheerd ejes i dag af brødrene Farnando og Alvaro Van Zeller. Smagekassen indeholder forskellige Tawny Portvine, Late Bottle Vintage (LBV), forskellige Colheita'er og en White Port. Læs mere om de enkelte portvine nedenfor.