Le Gin Pira 42% 70 cl Christian Drouin
Christian Drouin har fornyet sig og skabt en helt ny gin, der er en hyldest til den klassisk normanniske pæresort Domfront. Gin'en er en fusion af enebær, vanilje, citron, sort peber og irisrod, og resultatet er en gin, der emmer af pære, hvide frugter, sort peber og iris og har en skøn, fed fylde. Den kan nydes ren eller sammen med tonic og en skive pære eller lidt hyldeblomst og er en perfekt måde at opleve Christian Drouins innovative ånd på.
Christian Drouin grundlagde huset lige efter 2. Verdenskrig med et mål om at fremstille verdens bedste calvados. Han opkøbte calvados fra områdets mindre vinbønder og skabte dermed en exceptionel samling af årgangscalvados'er. Senere besluttede han sig for at producere sin egen calvados, og siden da har huset været en stor succes. I dag er det Christian Drouin d. 2, der fører familietraditionen videre. Udover de berømte vintagecalvados'er, der strækker sig tilbage til 1939, fremstiller huset også en række fantastiske blends, pommeau'er og cidere. Christian Drouin har opnået flere priser og præmier for produktsortimentet end samtlige andre calvados-producenter til sammen, hvilket vidner om deres passion for at skabe de bedste produkter.