Drouin Calvados Reserve 40%, Pays d´Auge 70 cl.
Dette Calvados-blend er en kompleks og fyldig spiritus, fremstillet i Pays d'Auge af bitre, bittersøde og søde æbler ved hjælp af dobbelt destillation i kobberkedler. Den er primært lagret på små, gamle, brugte egetræsfade og har en smuk, gylden farve, der minder om efteråret i Normandiet. Aromaen er en symfoni af nuancer, der spiller på flere tangenter, med hint af æbler, ahornsirup, citrusfrugt, krydderier og mandler.
Christian Drouin grundlagde Calvadoshuset umiddelbart efter 2. verdenskrig med det formål at producere verdens bedste calvados. Han opkøbte lagre af calvados fra områdets mindre vinbønder, hvilket skabte grundlaget for husets exceptionelle samling af årgangscalvados'er. I 1960 besluttede Christian Drouin sig for at producere sin egen calvados, men det skulle tage 19 år, før han følte, at samlingen af gamle eau de vie'er kombineret med hans egen produktion var stor nok til at aftappe de første calvados'er under husets eget navn. Siden da har Christian Drouin haft en fantastisk succes og har modtaget flere priser og præmier for sit produktsortiment end alle andre calvados-producenter tilsammen! I dag er det Christian Drouin d. 2, der har overtaget, og ud over de berømte vintagecalvados'er, der strækker sig tilbage til 1939, producerer huset også en række fantastiske blends, Pommeau'er og cidere.