Grappa Riserva 10 Years
Destilleriets Grappa-flagskib. Druerne der bruges i denne prægtige grappa, kommer fra Veneto, nærmere betegnet Marca Trevigiana, hvor kvaset fra de bedste druer gæres og dampdestilleres i husets nærmest antikke kobberkedler. Produktet af denne proces er en højalkoholisk klar grappa, der derefter puttes på en kombination af barriques og gamle marsalafade.
Efter 10 år på fad har vi resultatet: En fyldig, ren og stadig meget frugtig grappa med et tydeligt raffineret fadpræg.
Den lange tid på fad giver en cremet afslutning, der ender i flot harmoni med alkoholen og frugtfylden.