DUSKY SOUNDS Sauvignon Blanc Marlborough 2021
Lækker, frisk og sprød hvidvin lavet på 100 % Sauvignon Blanc druer fra den berømte Marlborough region. Vinen har en lys strågylden farve med grønne reflekser. Duften er intens og forfriskende af tropisk frugt, æble, guava og stikkelsbær med noter af citrus og fine subtile mineralske noter. I smagen er der et stort spektrum af smagsnuancer.
Vinen fremstår med en fin grøn og lidt urtet note, som leder tankerne hen på stikkelsbær og lime. Vinen er frisk og sprød med fin balance imellem frugt og syre.
Anbefales til lettere retter med lyst kød og salat, skaldyr, fisk, asiatiske retter, grillede grøntsager som asparges og svampe samt modne oste.
Serveringstemperatur skal være 8-10 grader.
Vinen er fremstillet af Waipara Hills Vinery.