Accordini, Corte Alta Recioto della Valpolicella Classico 37,5 cl
Recioto er en af de sande perler i Valpolicella. Den søde kraftige rødvin står ofte lidt i skyggen af den langt mere berømte Amarone vin, men det er en skam. Corte Alta's Corone er et lille mesterværk som virkelig viser hvad denne juvel i Valpolicella kan! Den første henvisning til Recioto går helt tilbage til det 5. århundrede hvor der i en skrivelse fra Cassiodoro, minister for kong Theodoric, var på udkig efter rød "Acinatico" til de kongelige måltider. Vinen passer faktisk til kraftige desserter men faktisk også til nogle salte retter. Ydermere modner vinen også fantastisk godt og når man smager Corone føler man sig i dén grad hensat til et kongeligt måltid!
Farven er dyb rødlilla med farve helt ud til kanten. I næsen har vinen en voldsom duft af tørrede mørke frugter, kandiserede violer, marcipan, julekage og lakridsæg. I munden føles det som om en tung silkedyne bliver trukket hen over tungen! Violer, kanel, blommemarmelade, appelsinskal i sukkerlage og rød lakrids!