Castello della Sala
Er en fæstning opført i det 14. århundrede, beliggende 18 kilometer fra byen Orvieto. I 1940 blev Castello della Sala købt af Antinori-familien. Den første årgang, der blev produceret af Pinot Nero della Sala, var 1990-årgangen. Vinen laves udelukkende på Pinot Nero fra vinmarker, der ligger i en højde på 400 meter over havets overflade på kalkholdig jord, som er rig på fossiler. Castello Della Sala og hele området er kendt for rødvin, men Pinot Nero'en er på sin egen måde en virkelig flot og autentisk repræsentation af det terroir, vinen kommer fra.
Det varme klima hos Castello della Sala har tvunget de dygtige winemakers til at opfinde nye måder at beskytte druerne mod den varme sommersol. Vinstokkenes skud får lov til at vokse i længden og bliver derefter foldet over planten, så dens blade kan skygge for drueklaserne. Vækstsæsonen 2018 var relativt kølig med let spredt nedbør. Januar var mild, mens slutningen af februar og begyndelsen af marts kom med snefald og lavere temperaturer end gennemsnittet. Det blev efterfulgt af unormalt meget regn. Vinstokkene nød godt af generelt varme forhold og optimale temperaturudsving, der begyndte i juli og varede i hele august. Det medførte en langsom, stabil modningsfase for druerne. Høsten begyndte den første uge af september med sunde, modne druer karakteriseret ved fremragende friskhed og en enestående aroma.
Lys, granatæblerød farve i glasset. Aromaen byder dig pænt velkommen med små, krydrede antræk, der smelter sammen med noter af violer, roser og små røde frugter. Smidig og velsmagende på tungen med virkelig raffinerede og silkebløde tanniner efterfuldt af en lang, velafbalanceret finish.
Umbrien, Italien.