Cepa 21 - Ribera del Duero 2017
Guia Proensa 93
Ekstra Bladet ★★★★★★
Guia Penin 91
Wine Spectator 90
Folkene bag Bodegas Emilio Moro har skabt et nyt vidunderprojekt. Her fremstiller de, med deres egne ord, "den friskeste version af Ribera del Duero",og vi kan ikke andet end at give dem ret.
Emilio Moro var blandt blandt den lille gruppe vinbønder, som fik etableret Ribera del Duero som en region for kvalitetsvin. Med Cepa 21 revolutionerer de igen måden at lave vin på. Målet er lave vine med alle de klassiske modne Ribera del Duero-aromaer og samtidig bevare vinens friskhed og elegance. Stilen opnås dels ved at høste på det helt rigtige tidspunkt, og dels ved at beskytte frugten mod al påvirkning fra varme og ilt, fra druerne plukke til vinen tappes på flaske.
I glasset bliver du mødt af den karakteristiske mørke, modne frugt og krydderierne fadlagringen, men så rammer friskheden. Vinen har en helt fantastisk livlig intensitet, som giver den modne frugt et perfekt modspil . Frugten fremstår desuden ren og læskende i vinen, og man er slet ikke i tvivl om hvor seriøst og målrettet man har arbejdet i marken såvel som i kælderen. Der er her tale om et decideret paradigmeskift for spansk vin, og vi er vilde med det!