El Enemigo Chardonnay Mendoza 2020
96 point James Suckling
94 point Vinous
El Enemigo Chardonnay er en af de mest eftertragtede hvidvine fra Argentina - og med god grund! Vinen har konsekvent toppet anmeldernes hitlister i flere år og modtager ros for sin ekstraordinære kvalitet, kompleksitet og overkommelige pris. I 2019 blev El Enemigo Chardonnay af James Suckling udråbt som den sjette bedste vin i Argentina (ud af 1800 smagte vine) og fik imponerende 98 point! Dette er et klart bevis på den ekstraordinære kvalitet, som winemaker Alejandro Virgil fra Catena har formået at opnå med håndplukkede druer fra Mendoza. Druerne til El Enemigo Chardonnay kommer fra højtbeliggende vinmarker i Lújan de Cuyo, der betragtes som et af Mendozas bedste vinområder, beliggende 1000 meter over havets overflade.
El Enemigo er et samarbejde mellem Adrianna Catena (yngste datter af Nicolas og Elena Catena) og Alejandro Virgil, som er Chief Winemaker hos Bodega Catena Zapata, Argentinas førende producent af kvalitetsvine. Adrianna er historiker, og Alejandro er winemaker. Sammen har de ønsket at skabe vine, der minder om tiden, da de første europæiske immigranter kom til Mendoza og stræbte efter at producere vine af samme høje kvalitet eller bedre end dem, de lavede i Europa. Vinene fra El Enemigo adskiller sig fra Catena Zapata's vine, især ved at Alejandro forsøger at fremhæve mineraliteten i hver enkelt vin.
Denne Chardonnay fra El Enemigo-serien byder på en bred vifte af modne citrusfrugter, æbler, melon og smøragtig smag. Duften har lette krydrede nuancer kombineret med fyldige og velintegrerede strejf af vanilje fra de franske egetræsfade. Vinen har en lang, cremet og mineralsk finish. Den strågyldne farve skyldes den lange modning på franske egetræsfade. Alt i alt er dette en imponerende Chardonnay fra El Enemigo, der vil falde i god smag hos enhver vinelsker.
Alkohol: 13,5%