Prieur de Meyney Saint-Éstèphe 2013
93 point Mad & Monopolet
Slottet, som ligger i nabolaget til det berømte 2. Cru Montrose, kan prale af en fremragende beliggenhed. Siden 1975 har slottet konsekvent produceret vine af høj kvalitet, og i mange årgange har det været en seriøs konkurrent til de højere rangerede slotte i Saint-Estèphe. Der er endda internationale eksperter, herunder Robert Parker, der mener, at slottet i dag fortjener en opgradering til Cru Classé.
Vinen debuterede i 1979 og er fremstillet af vinstokke, der er mere end 45 år gamle. Den gennemgår de samme strenge udvælgelsesprocesser og modtager lige så meget omsorg i kælderen som slottets "Grande Vin". Dette gør vinen til et imponerende value-for-money køb, der byder på enestående kvalitet til prisen.