RAMORO PINOT GRIGIO (ORANGEVIN) 2022
BIO CANTINA ORSOGNA, ABRUZZO
Inden for vinverdenen er vi normalt bekendt med farverne rød, hvid og rosé, men på det seneste er der også opstået en kategori af vine kaldet orangevine. Disse vine fremstilles ved at bruge grønne druesorter, der normalt anvendes til hvidvine. Mens de knuste druer normalt presses, før mosten gæres til en almindelig hvidvin, vælger man at lade skallerne og kernerne være med i gæringen for at skabe en orangevin.
Den længere maceration, hvor druerne får lov til at gære sammen med skallerne og kernerne, bidrager blandt andet til en større farveekstraktion fra skallerne, som kan give vinen et orange skær. Farvespektret kan variere fra lyseorange til rød- eller brunorange. Den kontakt med de faste dele fra druerne resulterer også i en øget krop, tanninindhold og visse smagsnuancer, der ofte minder om rødvine. Gastronomisk åbner dette op for nye kombinationsmuligheder.
Ramoro er en vin, der er fremstillet som en naturlig og orangevin. Den er lavet af 85% Pinot Grigio og 15% andre lokale druesorter, der kommer fra biodynamisk dyrkede vinmarker i Terre di Chieti, som ligger i højtbeliggende områder mellem 450 og 500 meter over havets overflade. De relativt kølige vækstbetingelser giver en længere modningsproces, hvilket resulterer i meget aromatiske og sprøde vine. Efter en skånsom masning af druerne gæres vinen køligt (ved 12-14°C i cirka 30 dage) på ståltanke sammen med skindet og udelukkende ved hjælp af druernes naturlige gærceller. Herefter modnes vinen med sit bundfald i ståltanke i 3 måneder. Efter aftapning modnes vinen yderligere i 2 måneder, før den bliver frigivet.
Ramoro Pinot Grigio har en flot kobber-rød farve (som er klassisk for orangevine), der skyldes den lange periode, hvor Pinot Grigios skind får lov til at være med i gæringen. Duften er meget aromatisk og intens med nuancer af vilde blomster, gule blommer, mirabeller og en anelse fersken. Der opstår også fedtede og æteriske toner. Smagen byder på en god harmoni mellem friskhed og frugtsødme samt en blanding af eksotiske frugttoner og krydderurter. Vinen afslutter tørt og med et strejf af krydderi. Den er velegnet til skaldyr, fisk samt retter med hvidt kød eller grøntsager.