Hos Falkensten Vin tilbyder vi et stort sortiment af portvin i høj kvalitet. Mange forbinder portvin med afslutningen på en god middag – og den søde, men tunge portvin går også godt til diverse desserter. Men portvin er også et særdeles godt valg, hvis menuen står på f.eks. oksekød og brun sovs eller god gammeldags lever. Derudover er det selvfølgelig ikke til at komme udenom at portvin og blåskimmelost går særdeles godt i hånd, og du må ikke snyde dig selv for denne fabelagtige smagsoplevelse.
Du er mere end velkommen til at komme forbi vores butik i Frederikssund til en snak om portvin og alle de forskellige nuancer heraf. Vi står altid klar med råd og vejledning, så du kan få en perfekt flaske med hjem. Du kan også gå på opdagelse her på webshoppen, hvor du kan bestille direkte hjem til dig selv. Der er desuden gratis fragt, hvis du bestiller for mere end 300 kr.
Portvin er egnsbeskyttet og kommer fra Douro dalen i det nordlige Portugal, hvilket betyder, at det kun er i denne dal, at det produceres. Portvin er lavet på druer, hvor man har stoppet den naturlige gæring, men saften fra druerne indeholder dog stadig en stor mængde naturligt sukker, og det er derfra sødmen i portvinen kommer. I portvin ligger alkoholprocenten på omkring 20 %.
Portvin er en videnskab i sig selv, og det kan være svært at gøre sig klog på, hvordan du skal finde den perfekte portvin. Det er en god idé at prøve sig frem, så du kan finde ud af, hvad du er til. Du kan eksempelvis prøve Taylor’s, 10 års Old Tawny, som er en elegant portvin med en flot dybrød farve. Den har en blød og rund frugtsmag med en lang og god eftersmag, og den er især velegnet til kaffe, dessert og forskellige bløde oste.
Når du har fundet en god portvin, du kan lide, er det vigtigt at behandle den ordenligt. Her får du et par enkelte råd, som du kan gå ud fra:
• Temperaturen er vigtig. Læs hvilken temperatur, der anbefales til netop din portvin, da du på denne måde vil få den bedste smag.
• Åben din portvin inden servering, så smagen kan nå at åbne sig.
• Gem ikke din portvin i længere tid – slet ikke fra jul til jul, som nogen kan have for vane, hvis det kun er ved denne anledning, at der drikkes portvin.
• Slyng din portvin ligesom ved rødvin. På dette måde får du hele smagen rigtig frem.