Sæt kryds i kalenderen og få en fantastisk oplevelse med konen, kæresten, venner eller familie med en vinsmagning med Falkensten Vin. Vi samarbejder med en række caféer såsom Vivi Café & Smageri eller Restaurant Toldboden i Frederikssund for at skabe de perfekte rammer for en hyggelig aften fyldt med vin. Vores vinsmagninger kan nydes af alle uanset, hvor på sommelier-skalaen, I befinder jer. Vi gør en dyd ud af at levere oplevelsesrige smagninger til såvel nybegyndere som eksperter, og I kan selv være med til at have indflydelse på aftenens vinmenu, så den passer til jeres niveau af engagement.
Hos Falkensten Vin elsker vi at nørde med vin, og vores smagninger er designet med henblik på at dele ud at vores viden og præsentere dig og venner for en enestående smagsoplevelse. Vi giver jer en indsigt i de mange forskellige smagsoplevelser, der er at finde ved forskellige druesorter, vinregioner- og huse og præsenterer jer for de skønne fortællinger, der ofte er en del af vinproduktioner verden over. Priser og temaer varierer meget, men vi gør altid, hvad vi kan for at imødekomme jeres ønsker og budget, så aftenen bliver så mindeværdig som muligt. I ny og næ nørder vi ekstra meget til vinsmagninger ved at holde såkaldte vertikalsmagninger, hvor vi smager et slot i 10-12 forskellige årgange. Det er en enormt spændende måde at smage på og få et indgående kendskab til den givne producent.
Udover vores vinsmagninger tilbyder vi også drinkssmagninger og andre spiritussmagninger med udgangspunkt i vores assorteret sortiment fra Falkensten Vin. Det kan være alt fra portvinssmagning til champagnesmagning eller gin & drinks-smagning og romsmagning. Uanset hvad I vælger, er I garanteret en smagfuld oplevelse, hvor vi tager jer vidt omkring i et væld af forskellig spiritus. Her vil I også få indsigt i, hvordan I kan lave lækre drinks derhjemme i fremtiden.