CHIANTI CLASSICO Borgo Scopeto 2021
Borgo Scopetos Chianti Classico er lavet ved at kombinere Sangiovese (90%), Colorino og Merlot-druer fra forskellige parceller på ejendommen, som ligger i en højde mellem 360 og 450 meter over havets overflade. Efter en ti dages alkoholisk gæring, efterfulgt af en klassisk, spontan malolaktisk gæring, modnes vinen i 12 måneder på 30 hektoliter store slavonske egetræsfade. Efter denne periode modnes vinen yderligere i mindst 2 måneder inden den afskibes fra slottet.
Borgo Scopeto præsenterer sig med en dyb, strålende rød farve. I duften mødes man af en rig og intens aroma af vilde, mørke bær, med nuancer af chokolade og et fint strejf af vanille fra fadlagringen. Smagen er et studie i harmoni og elegance, og samtidig er det en vin, der vil kunne udvikle sig positivt i løbet af de næste 5-7 år. Vinen har en rig fylde, fin frugtsødme og bløde tanniner. Alt sammen kulminerer i en indsmigrende, lang og vedvarende eftersmag.
Denne vin er velegnet som ledsager til de fleste kødretter, men den er særligt velegnet til retter med pasta eller ris samt ikke for modne oste.