FRAMBOISE 45% Eau de Vie, Alsace, Kuentz-Bas
Alsace – Smukke landskaber og store vine
Alsace er et af Frankrigs mest charmerende vinområder, kendt for sin unikke blanding af fransk og tysk kultur. Vinmarkerne strækker sig ved foden af Vogeserne og omkranser idylliske landsbyer langs den berømte vinrute, "Route du Vin".
Områdets klima, præget af mange solskinstimer og lav nedbør, giver ideelle betingelser for vinproduktion. Selvom vinkooperativer spiller en rolle, er det de små familieejede domainer, der skaber områdets mest karakterfulde vine.
Producenten: Kuentz-Bas
Familien Kuentz-Bas har lavet vin i Husseren-les-Châteaux siden 1795. Med 12 hektar i nogle af Alsaces fineste vinmarker, bl.a. Grand Cru Eichberg, Pfersigberg, Florimont og Kirchberg, er kvalitet nøgleordet.
I 2004 overtog familien Jean-Baptiste Adam driften og omlagde vinmarkerne til biodynamisk dyrkning (Demeter-certificeret i 2007).
Kuentz-Bas' topserie "Trois Châteaux" rummer vine fra egne marker med stort lagringspotentiale, mens serierne "La 4ème Tour" og "Mosaïk" tilbyder både økologiske og biodynamiske vine, perfekte til at nyde unge.
Produktet: Eau-de-Vie Framboise
Kuentz-Bas’ Eau-de-Vie Framboise er en delikat hindbærbrændevin, fremstillet af vilde bær håndplukket i de kølige morgentimer for at bevare de sarte aromaer.
Til én liter eau-de-vie anvendes omkring 8 kg friske bær. Efter destilleringen lagres brændevinen på keramiske eller glasbeholdere for at bevare sin friske, elegante stil.
Den bør nydes let afkølet (6–8 °C) – enten i et køligt ballon- eller tulipanformet glas for at fremhæve de livlige frugtaromaer.