Hannibal Walker Bay 2017
Bouchard Finlayson
Blind taste this. We dare You!
Druesammensætning:
52% Sangiovese
17% Pinot Noir
15% Nebbiolo
2% Barbera
8% Mourvedre
6% Shiraz
Bouchard Finlayson betragtes i dag som Sydafrikas suverænt bedste 'Bourgogne-hus'. Det ligger i Hermanus, godt skjult i den kølige dal, Walker Bay, ca. 120 km. øst for Cape Town. Tilknytningen til det berømte franske distrikt, Bourgogne, stammer helt tilbage fra grundlæggelsen i 1989.
Firmaet blev til ved et samarbejde mellem den berømte burgundiske vinmager, Paul Bouchard, og den meget anerkendte sydafrikanske vinmager, Peter Finlayson. Sammen ryddede de nogle særligt udvalgte markparceller, bearbejdede jordbunden og plantede herefter Chardonnay og Pinot Noir. Samtidig byggede de kældrene, som i dag rummer nogle af Sydafrikas bedste vine. Lige fra starten ønskede man at forene de klassiske traditioner fra den 'gamle' vinverden med den innovation og kreativitet, som Sydafrika er så berømt for.
I dag råder ejendommen over 125 ha., hvoraf kun 22 ha. er beplantet med vin. Resten er dækket med områdets berømte vilde flora. Produktionen er stadig fortrinsvis helliget Chardonnay og Pinot Noir, men også Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Riesling og Sangiovese er kommet til i årenes løb. Senest har man plantet Nebbiolo, Barbera og Mourvèdre - druer, som er sjældne i Sydafrika, men som også giver fremragende resultater i Bouchard Finlaysons unikke terroir.
Walker Bay hører til i regionen Cape South Coast, øst for byen Cape Town og det langt mere kendte vinområde Stellenbosch. Ud over at være en turistmagnet, hvor man kan nyde synet af hvaler (vinter og forår), pingviner og søløver, er distriktet også kendt for sine fremragende vine.
Walker Bay nyder godt af et forholdsvist køligt klima pga. havets nærhed samt en lerholdig undergrund, som nogle steder minder meget om Côte d'Or i Bourgogne. Flere vinejendomme (f.eks. i Hemel-en-Aarde Valley) har forstået at udnytte dette til at dyrke utraditionelle druer for Sydafrika, så som Pinot Noir og Riesling, men også mere klassiske druer som Chardonnay og Sauvignon Blanc. Hermanus Wine Route giver mulighed for at køre forbi et par berømte ejendomme...