SITO MORESCO Langhe, Angelo Gaja 2018
I Sito Moresco finder man klassiske nuancer af kirsebær og blommer, men også delikate toner af violer og skovbær. Efter lidt iltning udvikler vinen komplekse kryddertoner, herunder safran, og en mere maskulin karakter. Smagen er først forførende og imødekommende, men med iltningen udvikler den sig mod det mørkere og mere komplekse. Sito Moresco er en saftig og kraftfuld vin med en dejlig balance mellem frugtsødme og tørhed, som gør den yderst charmerende. Vinen er særdeles alsidig og passer perfekt til næsten alle kødretter: lam, kalv og oksekød, men dens krydrede karakter gør den også ideel til vildt. Den fortjener absolut et stort glas!
Ingen anden vinproducent kan måle sig med den anerkendelse og indflydelse, som Angelo Gaja (født 1940) har opnået på den internationale vinscene, siden han i 1961 trådte ind i familiefirmaet i Barbaresco og i 1969 overtog ledelsen. Han har været en lysende stjerne og inspirationskilde for mange kvalitetsbevidste vinproducenter både i og uden for Piemonte. Angelo Gaja har altid ledet an i sin utrættelige stræben efter at skabe vine af allerhøjeste kvalitet, og han er en sand pioner, der konstant udforsker nye veje for at videreudvikle og forfine den fremragende kunst, som han sammen med sit dedikerede team mestrer. De seneste år er 5. generation, bestående af døtrene Gaia og Rossana samt sønnen Giovanni, gradvist blevet integreret i virksomheden, hvilket sikrer, at fremtiden for denne ekstraordinære vinfamilie fortsat ser lys ud. Angelo Gaja har dog ikke helt sluppet tøjlerne, så den nye generation har fortsat deres mentor ved deres side.
Hos GAJA er intet overladt til tilfældighederne. Hver eneste detalje i produktionen gennemgår den strengeste kontrol. Vinmarkerne plejes med den største omhu, da de er selve hjertet i hele processen – en kilde, som man værner om og aldrig udnytter til det yderste. Netop denne tilgang er en af de afgørende faktorer bag den enestående høje kvalitet i GAJA’s vine, hvor høstudbyttet pr. hektar ofte holdes MEGET lavt, især på de bedste marker som Sori Tildin, Sori San Lorenzo og Costa Russi.
GAJA’s vine står fortsat som det absolutte højdepunkt i Piemonte – ingen kan matche dem. De har aldrig været billige, men de tilbyder en vinoplevelse, der er hver en krone værd, med en kvalitet og smag i verdensklasse!
Vinmarken Sito Moresco blev erhvervet af Angelo Gaja i 1979. Den ligger i Pajoré ved landsbyen Treiso og bærer navnet fra den tidligere ejer, Moresco. Denne mark leverer hovedparten af druerne til vinen (Nebbiolo og Merlot), mens Barbera-druerne kommer fra GAJA’s egne single-cru marker i området.
Årgang 2020 var på mange måder usædvanlig for Piemonte. Vinteren var en af de tørreste og varmeste i de sidste 50 år, og de regnbyger, der normalt falder om vinteren og foråret, kom først om sommeren. For første gang i mange år undgik Gaja’s vinmarker de ellers hyppige haglbyger. Udover to perioder med ekstrem varme i slutningen af maj og begyndelsen af oktober, var sommeren præget af skiftende varme, byger og kølige dage. Disse temperaturforskelle gav hvidvinsdruerne en intens aroma samt et godt bid og syreindhold. En mere solrig periode fra midten af august til slutningen af september sikrede mere sukker og fylde, især for Nebbiolo. Hver druesort blev gæret separat på ståltanke med egne gærceller. Efter den malolaktiske gæring blev vinene fra de forskellige druer sammenstukket og lagret i 12 måneder på 1-2 år gamle fade.
30% Barbera 35% Merlot 35% Nebbiolo
12 mdr. på 1 og 2 år træfade.