Dialog Thermenregion, Johanneshof Reinisch 2023 Øko
Familien Reinisch har dyrket vin i fire generationer i Thermenregion nær landsbyen Tattendorf, cirka 30 km syd for Wien. Det begyndte beskedent i 1923 med en enkelt parcel på 0,5 ha i vinmarken Ried Mitterfeld. Siden da er ejendommen vokset til 40 ha omkring Tattendorf, Gumpoldskirchen og Guntramsdorf. De forskellige terroirs i disse områder giver mulighed for at dyrke mange forskellige druesorter. Hovedvægten (65%) ligger på røde druer som Pinot Noir, St. Laurent, Zweigelt og Merlot. Hvidvinene laves primært på lokale druer som Rotgipfler og Zierfandler, men også på Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Den nuværende vingård "Johanneshof" blev bygget i 1995 af Johann Reinisch, en af Østrigs mest berømte vinpersonligheder og far til de tre brødre Hannes, Michael og Christian, som i dag driver familievirksomheden sammen. "Johanneshof" kombinerer traditionelle og moderne vinificeringsfaciliteter, og med de gode marker og familiens mangeårige erfaring er der rigtig gode muligheder for at producere store vine. Der anvendes rustfrie ståltanke samt træfade i forskellige størrelser og aldre til gæring og modning. Træet til fadene hentes lokalt fra Wienerwald syd for Wien, og familien tørrer selv stavene i 3-4 år. Fadene ristes let, afhængig af vin og årgang.
I 2004 begyndte Johanneshof Reinisch overgangen til økologisk produktion, og i 2014 blev de officielt certificeret som økologisk vinproducent.
Johanneshof Reinisch anses i dag af mange vineksperter og vinguider for at være blandt eliten af østrigske vinproducenter.
Hvidvinen "Dialog" er lavet af økologisk dyrkede Chardonnay (40-50%) og Sauvignon Blanc druer fra forskellige parceller på ejendommen, herunder marken Ried Lores nær Tattendorf og marken Ried Kästenbaum nær Gumpoldskirchen. Vinstokkene er 8-20 år gamle, og høsten foregår normalt i september. For at fremhæve Chardonnays klassiske smørrede nuancer gærer den på store træfade, mens Sauvignon Blanc gærer på ståltanke for at tilføre sprødhed og bid. Efter sammenstikning modnes vinen i 5 måneder på sit lie (bundfald) i ståltanke.
"Dialog" er en tør hvidvin, der kombinerer Chardonnays struktur, fylde og kompleksitet med Sauvignon Blancs aromatiske og eksotiske nuancer af stikkelsbær, grape og grønne æbler. Det er en umiddelbar, livlig og appetitvækkende hvidvin, hvor tørhed og velour smelter flot sammen. Den passer godt til salater, skaldyr eller fisk, samt kyllingeretter, gerne med asiatisk inspiration.
50% Chardonnay 50% Sauvignon Blanc
Alkohol: 12,5%
Økologisk