Etiketten viser en grim mand, der står ved siden af et spejl, der afslører - at det er skønheden indeni, der tæller. Vinen er intens, har karakter og identitet. Farven er intens rød. I næsen afsløres aromaer af bær, blommer, vanilje og sort peber. I ganen er vinen silkeblød med en rund, kompleks tannin samt en god karakter. Den fremragende struktur understreger en vedholdende og rig afslutning. Vinen er meget frugtagtig og let at drikke og kan derfor nydes både alene eller sammen med oksekød, kylling, svinekød, pasta eller ost.
I hverdagen er den vores helt egen favorit vin her i Slagelse VinKompagni – den er blød og lækker med en lang eftersmag.