FRAPIN EXTRA 1.CRU 40% Grande Champ. 1er cru, Cognac Frapin

4.500,00 DKK

Vejl. udsalgspris 4.500,00 DKK


stk.


Ingen bedømmelse

FRAPIN EXTRA 1.CRU 40% Grande Champ. 1er cru, Cognac Frapin



• 97/100 – Ultimate Spirits Challenge 2017 (Chairman’s Trophy)
• 99/100 – Guide Gilbert & Gaillard
• Guldmedalje – Internationaler Spirituosen Wettbewerb
• Guldmedalje – International Spirits Challenge
• Guldmedalje – World Cognac Awards (Best XO/EXTRA 2021)

Cognac – Bordeaux’ berømte nabo

Lige nord for Bordeaux ligger Cognac, verdens nok mest anerkendte region for brændevinsproduktion – en tradition, der har rødder helt tilbage til det 15. århundrede. Dog var det først i 1860, at den franske geolog Coquand, sammen med sin assistent, kortlagde områdets jordbundsforhold. De opdagede, at cognacs kvalitet var tæt knyttet til netop jordtypen, hvilket førte til en opdeling af regionen i seks områder.

Blandt disse regnes Grande Champagne for det ypperste. Dets navn stammer fra det nordligere Champagne-distrikt, da områdets jordbund, rig på kridt, minder meget om den berømte vinregions. I de øverste jordlag udgør kridtet ca. 35 %, mens det i dybere lag kan nå op på hele 80 %. Ligesom i Champagne tilfører denne unikke jordbund finesse og elegance til produktionen i Cognac.

Cognac Frapin

Kun få cognachuse kan prale af en historie, der strækker sig så langt tilbage som Frapin-familien, der har produceret cognac siden 1270. Cognac Frapin er samtidig den største vinmarksbesidder i Grande Champagne med imponerende 200 hektar vinmarker – alle beliggende i dette prestigefyldte område.

Deres mest berømte ejendom, Château Fontpinot, omfatter 147 hektar og anses for at være en af de mest imponerende og velbeliggende i 1. Cru. Frapin er kendt for deres enestående evne til at blande cognac, hvilket ses allerede i deres 1270-serie – husets mest tilgængelige cognac, der udelukkende består af Grande Champagne-destillater. Deres VSOP bærer desuden den fornemme betegnelse "1. Cru du Cognac".

Lagringen foregår på egetræsfade fra Limousin-skoven, hvilket giver mulighed for at skabe exceptionelle blends. Cognac lagres både i fugtige og kølige kældre samt i tørre og varmere loftsrum, hvilket resulterer i to distinkte udtryk: fugtigheden fordamper mere alkohol end vand, mens tørheden omvendt fordamper mere vand end alkohol.

Frapins håndværk og stabilitet har skabt et ry som en af de fineste producenter af luksus-cognac. Samtidig er de engagerede i bæredygtighed, og huset har opnået den højeste miljøcertificering, HVE-3, for deres arbejde med biodiversitet i og omkring vinmarkerne.

Cognac Frapin Extra

Cognac Frapin Extra er en "Extra Old Quality" cognac, udelukkende fremstillet af Grande Champagne 1. Cru du Cognac. Den består af udvalgte cognac’er fra familiens "Réserve Ancestrale" – en eksklusiv samling af nogle af de ældste og bedste cognac’er, hvoraf nogle har lagret i over 100 år og er gået i arv gennem generationer.

Alle destillater i denne eksklusive blend stammer fra de bedste parceller på Frapins egen ejendom og lagres på egefade fra Limousin, en skov beliggende omkring 100 km derfra. Limousin-træet har et lavt indhold af garvesyre, hvilket bidrager til en afrundet og elegant smagsprofil.

Cognac Frapin Extra er husets flagskib. Dens dybe, kobber- og mahognifarvede nuance vidner om intens koncentration og lang fadlagring. Duften er kompleks og delikat med noter af syltede abrikoser, blommer og appelsiner, suppleret af de karakteristiske "rancio"-toner, som kun udvikles i ældre cognac’er – en duftprofil, der kombinerer tørrede blomster, frugter, læder og cigarkasse.

Smagen afspejler duftens nuancer og byder på en subtil og harmonisk balance mellem eksotiske frugter og elegante krydderier. Cognac Frapin Extra er en oplevelse af både blødhed, finesse og dybde.

Udvalgte priser og anerkendelser



 


Lagerstatus: Kun online / På lager