Ramos Pinto Lágrima White Port
Ramos Pinto Lágrima White Port er den sødeste af husets hvide portvine og et klart bevis på, at hvid portvin kan være både seriøs, kompleks og yderst charmerende. Hvor mange producenter traditionelt har haft al fokus på rød portvin, har Ramos Pinto – under ledelse af direktør og kældermester João Nicolau de Almeida – konsekvent arbejdet for at give hvid portvin samme opmærksomhed og kvalitet. Huset producerer derfor ikke blot én, men hele fire forskellige hvide portvine, alle baseret på druer fra Ramos Pintos fire Quintas i Douro.
Lágrima White er den sødeste af dem alle med ca. 138 g restsukker pr. liter. For at skabe balance i vinen anvendes især Rabigato og Viozinho, som bidrager med friskhed, struktur og finesse, suppleret af Codega, der afrunder helheden. Inden gæringen gennemgår druerne en kold skindmacerering, hvilket tilfører vinen ekstra sprødhed og aromatisk kompleksitet.
Resultatet er en intens og meget aromatisk hvid portvin med masser af sødme og eksotiske frugtnuancer. Smagen byder på modne druer, abrikos, fersken og appelsin, ledsaget af delikate florale aromaer af kamilleblomst. Eftersmagen er lang, fyldig og cremet, men stadig balanceret af vinens friske rygrad.
Ramos Pinto Lágrima White er oplagt som aperitif, serveret godt afkølet, men den er også et fremragende match til foie gras eller frugtbaserede desserter, hvor vinens sødme og aromatiske rigdom virkelig kommer til sin ret.
Servering: 6–8 °C
Stil: White Lágrima Port
Oprindelse: Douro, Portugal
Producent: Ramos Pinto