CABERNET SAUVIGNON & SHIRAZ Simonsig, Stellenbosch 2022
CABERNET SAUVIGNON & SHIRAZ fra Simonsig Wine Estate er en klassisk sydafrikansk blend, hvor power og elegance går hånd i hånd. Det er en vin, der rammer bredt – men uden at blive kedelig.
I næsen mødes du af modne mørke bær, solbær og blommer, flot løftet af krydrede nuancer og et strejf af kakao og vanilje. I munden starter den blødt og rund, men udvikler sig hurtigt med struktur og dybde. Du får både saftighed og bid – og en flot, vedvarende eftersmag med varme krydderier og mørk frugt.
Det er netop samspillet mellem det kraftfulde og det elegante, der gør denne vin så charmerende. Den er nem at nyde, men har samtidig nok karakter til at imponere.
Perfekt til alt fra grillet kød og saftige bøffer til lam, grillspyd eller retter med middelhavspræg.
En vin, der leverer langt over prisen – og som hurtigt bliver en favorit ved middagsbordet.
57% Cabernet Sauvignon 43% Shiraz
12 mdr. på fad
Alkohol: 13,5%