Sugar Mill Chardonnay Wilson Vineyard Clarksburg Scout by Leo 2023
Danske Leo Steen, der til daglig driver sit eget vinhus, Leo Steen Wines, i Sonoma, står bag denne vin som "Scout." Gennem sit omfattende netværk i området har han håndplukket de optimale druer og skabt en vin, der nøje afspejler en veldefineret smagsprofil, perfekt afstemt til både gourmetoplevelser og de danske vinelskere.
Navnet Sugar Mill refererer til en gammel sukkermølle, der tidligere fungerede som sukkerroe-fabrik, men i dag huser talentfulde californiske vinavlere.
Sugar Mill Chardonnay er fremstillet af 100% Chardonnay fra enkeltmarken Wilson Vineyard, som ligger blot 3 km fra den gamle sukkermølle i Clarksburg AVA. Druerne er høstet tidligt på sæsonen for at bevare en frisk syre og holde alkoholprocenten på omkring 13%. Vinen er gæret i rustfri ståltanke på The Sugar Mill og efterfølgende transporteret til Leo Steens faciliteter i Sonoma, hvor 30% af vinen har lagret på brugte franske egetræsfade, mens resten har modnet i 1.000 liters åndbare flextanke i 5 måneder før aftapning.
Vinen har en smuk farve med et grønligt skær og byder på en dejlig dybde og fylde med en frisk og sprød karakter. Aromaen er forførende med noter af pink grapefrugt, appelsinskal, grønne tropiske frugter som mango og grøn banan, samt et fint strejf af vanilje fra fadlagringen. Vinen er perfekt afbalanceret med flot tekstur og en cremet citruskarakter, der minder om lemon-crème brûlée.
Vinens friskhed og afstemte syre gør den ideel til gastronomi, men den kan også nydes alene. Den passer godt til retter som kylling (især i tacos med mangosalsa), salater eller pandestegt rødspætte. Serveres bedst ved 9-10 °C.
100% Chardonnay
Alkohol: 13%
5 mdr. på franske fade (30%), 5 mdr. i flextanke (70%)