Ancient Bush Vine Zinfandel Ling Estate Vineyard Mokelumne River Scout by Leo 2023
Danske Leo Steen, der til daglig driver sit eget vinhus, Leo Steen Wines, i Sonoma, har fungeret som "Scout" for denne vin. Gennem sit brede netværk i området har han udvalgt de perfekte druer og skabt en vin, der præcist afspejler en smagsprofil skræddersyet til både gastronomi og det danske marked.
Vinen er lavet på 100% Zinfandel fra enkeltmarken Ling Estate Vineyard i Mokelumne River AVA, beliggende i den sydvestlige del af det kendte vindistrikt Lodi. Vinstokkene er over 80 år gamle og dyrkes som bushvines, hvilket betyder, at stokkene vokser uden beskæring og med større afstand mellem planterne.
Druerne til denne Bush Vine Zinfandel er håndplukket en anelse tidligere end normalt, hvilket giver vinen mere friske, grønne noter sammen med modenhed og en balanceret cremethed. Denne tidlige høst hjælper også med at reducere sukkerindholdet og dermed alkoholprocenten. Vinen er gæret på druernes naturlige gærstammer i store træfade, og 40% af vinen har modnet i 4 måneder på brugte europæiske egetræsfade. De resterende 60% har ligget i rustfri ståltanke i 7 måneder, hvilket bevarer Zinfandel-druens rene og stramme karakter. Vinen er aftappet uden filtrering.
Aromaen er intens med noter af brombær og loganbær samt et fint hint af hvid peber og salvie. Den har en medium fylde, friskhed og en krydret, sødmefuld, lang eftersmag af mørke bær. En frisk og sprød vin, der er let at drikke og nem at holde af. Stilen tilbyder en god balance til de ofte tungere Zinfandel-vine, hvor sødme og alkohol kan være overvældende.
Denne vin er et perfekt match til traditionel dansk julemad som flæskesteg eller and, men fungerer også godt med lam og oksekød, især når det serveres med bærchutney eller en let krydret salsa. Servér ved ca. 16-17 °C.
100% Zinfandel
Alkohol: 14%
4 mdr. på brugte europæiske fade (40%), 7 mdr. på stål (60%)